Voxpop: Religiøse kvinder om kvinderettigheder

Kvindekamp og religion er mere foreneligt, end de fleste måske går og tror. I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts bringer vi her en voxpop, hvor fire kvinder med forskellige religiøse baggrunde forholder sig til kvindekamp

Den 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag. I den forbindelse har Religion.dk talt med fire kvinder med hver sin religiøse baggrund om, hvad dagen betyder for dem, og hvordan deres tro kan forenes med kvindekamp.

Tenzin Drolkar, buddhistisk nonne
Hvordan fejrer du Kvindernes Internationale Kampdag?
Jeg fejrer den ikke, selvom kvinders rettigheder interesserer mig naturligt som kvinde – men det gør mænds og børns også. Det er meget sjældent, at jeg ytrer mig politisk, fordi jeg som nonne har andre forpligtelser, nemlig at studere Buddhas lære, praktisere den og undervise i den.

Mit pastorale ansvar er ikke direkte foreneligt med at deltage i den politiske debat, og jeg udtaler mig kun om politik, hvis der er nogen, der direkte er i fare. Jeg er desuden forpligtet på altid at bære min ordensdragt, og den er ikke forenelig med at råbe slagord og gå på barrikaderne.

På hvilken måde kan din tro danne grundlag for at kæmpe for kvinders rettigheder?
Selvom buddhismen siger, at alle levende væsener har samme muligheder for spirituel udvikling, siger Dalai Lama, at kvinder har det største spirituelle potentiale. Det er fordi kvinder oftest er de primære omsorgspersoner, og en vigtig del af spiritualiteten er at udvikle betingelsesløs kærlighed og omsorg.

I tibetansk buddhisme har munkene højere ordineringsstatus end nonnerne, blandt andet fordi man investerer mere i drengenes uddannelse end i pigernes. Kønnet er derfor på mange måder underordnet, og alligevel ikke. Kultur og religion virker gensidigt på hinanden.

Jeg er selv en del af en gruppe af vesterlandske tibetansk-buddhistiske nonner, der ønsker højere ordinering af nonner, så vi kan blive uafhængige af munkene, når nye nonner skal ordineres. Jeg arbejder altså for kvinders rettigheder inden for det religiøse.

Hvilken betydning har dit køn for måden, du udøver din tro på?
For mig har det ingen betydning i det daglige, fordi jeg kan udføre og lede de samme ritualer, som munkene kan. I Vesten har buddhistiske nonner lige så gode vilkår som munke, fordi det afgørende er den religiøse uddannelse og træning, ikke kønnet.

Ekaterina Krarup Andersen, russisk ortodoks kristen
Hvordan fejrer du Kvindernes Internationale Kampdag?
Jeg fejrer den både offentligt og personligt. Jeg skal holde et oplæg om, hvordan man har fejret den 8. marts i Sovjetunionen, hvor det er en national helligdag. Og så skal jeg holde et foredrag om 10 bibelske historier, enhver feminist burde kende. Kvinder i dag har taletid, og det er vigtigt, at vi udnytter det ved at have en skarp stemme i ligestillingsdebatten.

Desuden køber jeg altid blomster til min mor og sørger for, at min mand også køber til hans mor. Jeg er vokset op med, at det er kvindernes dag, og det er vigtigt for mig at blive ved med at markere.

På hvilken måde kan din tro danne grundlag for at kæmpe for kvinders rettigheder?
Jeg er meget interesseret i kvindelige narrativer i Det Gamle Testamente. De kan hjælpe os til at se det problematiske i de kvindebilleder, vi er opdraget med i dag.

Gennem medierne og populærkulturen lærer vi kvinder, at vores primære funktion er at være seksuelt attraktive og behagelige for mænd at være omkring. Det forhindrer os i både at være effektive mødre og karrierekvinder og så videre.

I Det Gamle Testamente bliver kvinden ikke udelukkende betragtet som seksuel og livgivende. Hun er respekteret som et individ, der har de samme følelser og ambitioner, som mænd har. Vi er vandt til at tænke, at gammeltestamentlige kvindebilleder undervurderer kvinden, men sådanne misogyne vurderinger af kvindekønnet opstår først under hellenismen.

Det er gennem sådan nogle indsigter, jeg forener mine religionsstudier med kvindefrigørelse.

Hvilken betydning har dit køn for måden, du udøver din tro på?
Jeg ville ikke være blevet så optaget af kvindenarrativer, hvis jeg ikke havde oplevet modstand mod mit køn inden for min egen religion.

Jeg er opvokset i den russisk ortodokse kirke, hvor kvinder for eksempel ikke kan være religiøse ledere. Hvis jeg ikke var kvinde, ville mit religiøse fokus derfor være på andre ting end bibelfortællinger om kvinder. På den måde er mit køn definerende for den måde, jeg dyrker min tro på.

Sherin Khankan, imam samt stifter og leder af Exitcirklen
Hvordan fejrer du Kvindernes Internationale Kampdag?
Den 9. marts skal jeg tale på en konference i Warszawa i Polen om vold mod kvinder. Jeg plejer at tale på selve kampdagen, enten i Danmark eller i udlandet, men i år har jeg valgt at bruge dagen sammen med mine fire børn, fordi den falder i en weekend.

Jeg ser en visdom i at være tæt på dem på kampdagen, og jeg vil bruge dagen på at være en nærværende mor. Mine børn har alle en klar opfattelse af betydningen af kvindekamp og har også betalt prisen, der hører til at have en mor, der står i front.

Min søn Salaheddin på 12 år passede mig i sidste uge, da jeg lå syg i sengen med salmonellaforgiftning. Imens han gav mig zoneterapi, sagde han: ”Mor, jeg er så stolt af, at du kæmper for kvinders rettigheder. Du er en legende. Når Allah tager dig op til himlen en dag, vil du stadig være på jorden.” Jeg blev meget rørt.

På hvilken måde kan din tro danne grundlag for at kæmpe for kvinders rettigheder?
Inden for det islamiske religiøse felt er der tre store kampe, jeg kæmper som aktivist. For det første skal kvinders ret til at være imamer anerkendes. Dette er allerede implementeret i Mariam Moskeen, hvor vi i dag er tre kvindelige imamer og fem kvinder, der kalder til bøn på skift.

For det andet skal kvinder have ret til islamisk skilsmisse på lige fod med mænd. Dette indgår ikke i ægteskabskontrakten i den patriarkalske praksis, selvom det islamisk set er uomtvisteligt, at det er kvindens ret.

I Mariam Moskeen fusionerer vi derfor islamisk vejledning med dansk lovgivning og laver altid en ægteskabskontrakt, der sikrer kvindens ret til islamisk skilsmisse. Hvis parret skilles efter dansk lov, er de automatisk skilt islamisk. Målet er at standardisere denne praksis overalt i verden.

For det tredje kæmper jeg for kvinders ret til at elske på tværs af national og religiøs identitet. Derfor foretager jeg interreligiøse vielser mellem for eksempel muslimske kvinder og kristne mænd.

Hvilken betydning har dit køn for måden, du udøver din tro på?
Det har en kæmpe betydning. Kvinder har stadig ikke samme rettigheder som mænd inden for den religiøse sfære. Alting starter i sproget. Over alt i verden er det for eksempel mænd, der kalder til bøn, men i Mariam Moskeen er det kvinder.

Det er der en enorm politisk værdi og aktivisme i, fordi det kan være med til at normalisere, at kvinder og mænd kan de samme ting. Mit mål er at ”go beyond gender”, men så længe vi ikke har lige rettigheder, er kønnet vigtigt, fordi kønnet er selve symbolet på ligestillingskampen.

Mia Rahr Jacobsen, præst
Hvordan fejrer du Kvindernes Internationale Kampdag?
Det er et lidt utraditionelt år. Jeg plejer at mødes og spise middag med en feministisk gruppe, jeg er en del af, og tage med dem til Kvinfos arrangement på VEGA.

I år skal jeg selv medvirke ved et arrangement, som Tro i Harmoni står for inde i Ubuntu Huset. Jeg skal sammen med en buddhistisk kvinde og en muslimsk kvinde tale om ”Kvinder i religionen - religionen hos kvinder”.

På hvilken måde kan din tro danne grundlag for at kæmpe for kvinders rettigheder?
Det kan den blandt andet gennem de fantastiske kvindeskikkelser, der findes i evangelierne. De har ofte en ”killjoy”-funktion, når de insisterer på at blive hørt og tale om det, der rører sig i deres liv. Mændene synes, det er forstyrrende og upassende, men Jesus tager imod dem.

De kan fungere som forbilleder i dag, fordi deres fortællinger måske kan give kvinder modet til at turde tage nogle af de svære, men nødvendige, kampe. Også selvom man siger noget, andre kan synes er irriterende.

Hvilken betydning har dit køn for måden, du udøver din tro på?
Kristendommen er gennem tiden i høj grad blevet formuleret af mænd, hvilket betyder, at jeg som kvinde nogle gange kan studse over formuleringer eller undre mig over et magtforhold i en fortælling, som andre kan tage for givet.

Jeg er inspireret af teologen Janet Martin Soskice i overvejelsen over, hvordan kristendommen kunne have set ud, hvis flere kvinder havde været med til at formulere den.

Det er for eksempel muligt, at hverdagen ville have haft større religiøs betydning. De kristne andagtsfulde handlinger handler ofte om at trække sig tilbage fra hverdagen på måder, der slet ikke har været en mulighed for kvinder, der var optaget af familie og børnefødsler.

Måske var hverdagens forstyrrelser i højere grad blevet et sted for tro, hvis kvinder havde lagt mere sprog til kristendommen?