Yazidi-kvinde var slave hos IS: Det handler om at bevare sin identitet

Den yazidiske kvinde Lamiya Bashar boede i en landsby i det vestlige Irak, indtil Islamisk Stat slog det meste af befolkningen ihjel og tog hende til fange. Det lykkedes hende at flygte, og nu fortæller hun historien om en forfulgt kultur og religion

Den religiøse gruppe yazidierne er bærere af en meget lang tradition. Og forhåbentlig ender den ikke på et museum, som Solvognen på Nationalmuseet, håber museets danefæinspektør Peter Vang Petersen.

Han har inviteret en gruppe yazidier, herunder tidligere Islamisk Stat-fange 19-årige Lamiya Bashar, på en guidet tur rundt i museets jern- og bronzealderafdeling sammen med Religion.dk. Museumsinspektørens ord rummer en tone af alvor, for den yazidiske kultur og religion går flere tusinde år tilbage, men er i dag truet af islamistiske kræfter.

Mange yazidier fra det nordlige Irak er gennem tiden blevet tvangskonverteret til islam, mens andre har søgt tilflugt i andre dele af landet samt i Iran, Tyrkiet og Kaukasus. En stor gruppe yazidier har gennem 800 år boet og forskanset sig ved det store Sinhar-bjerg i det vestlige Irak. Både der og flere andre steder har yazidierne gennem de senere år været udsat for adskillige angreb.

Der er flere yazidier til stede ved dagens kulturmøde på Nationalmuseet, hvor de er inviteret til at studere religiøse genstande og symboler fra den før-kristne oldnordiske religion. Dengang var solen, ligesom den er for yazidierne nu, af væsentlig karakter for religionen.

Arrangementet er tilrettelagt af den danske organisation “Påfuglens Vinger,” der arbejder for at hjælpe yazidier, især de forældreløse børn og traumatiserede kvinder. Dagens hovedperson er Lamiya Bashar, som var fange hos terrororganisationen Islamisk Stat i halvandet år, hvor hun blev tortureret og misbrugt psykisk og seksuelt.

Flugt efter fire forsøg

Lamiya Bashar boede i en landsby, Kocho, i det vestlige Irak. Under et lokalt bryllup den 15. august 2014 angreb IS-terrorister byen. De stjal telefoner og smykker, slog en masse ældre kvinder og mænd ihjel, og tog både børn og unge kvinder til fange. Flere hundrede døde, men Lamiya overlevede.

Hun var torturfange i halvandet år efterfølgende, hvor hun blev voldtaget, blev tvunget til at hjælpe med at lave selvmordsbomber og så unge kvinder og piger blive solgt som sexslaver. På et tidspunkt blev hun smidt ind i et rum med 40 mænd, som voldtog hende på skift. Til sidst lykkedes det hende at flygte:

“Hvert minut talte, og hvert minut ønskede jeg at begå selvmord. Jeg prøvede at flygte fire gange, men uden held. Jeg blev voldtaget og tortureret. Jeg flygtede ved at blive købt ud af min onkel. Det var femte forsøg på at komme væk,” fortæller Lamiya Bashar.

Hun flygtede sammen med to andre fanger: en 8-årig pige Almas og 20-årige Katherine. De døde begge, da Lamiya Bashar på vejen trådte på en IS-mine. Lamiya blev selv vansiret i ansigtet. En doktor hjalp Lamiya efter flugten, og under den guidede tur på Nationalmuseet og det efterfølgende interview med Religion.dk fungerede han som tolk til og fra arabisk.

IS kalder yazidier for djævletilbedere
Islamisk Stat sætter stadig forfølgelsen af yazidier højt på deres liste. Yazidierne får valget mellem at konvertere eller blive slået ihjel:

“IS er efter os, fordi de betragter os som vantro. Vores religiøse betragtninger og gruppe er ikke nævnt i Koranen. De ser os som hedninge, og derfor vil de udrydde os,” siger Lamiya Bashar.

Den yazidiske religion er monoteistisk. De tror på en gud, men for dem er det den samme gud, som i andre monoteistiske religioner. Yazidiernes gud kaldes Yezdan, Azda eller Ezid. Solen er sammen med påfuglen en lige så vigtig del af religionen. Gud har skabt syv hellige engle. Den væsentligste engel er Tawuse Melek, eller påfugleenglen, som er Guds repræsentant på jorden. En gang om året stiger han ned, når yazidierne fejrer deres nytår.

Men fordi påfuglen også kaldes for “Shaytan,” som på arabisk betyder djævelen, anser sunnimuslimske ekstremister dem for at være djævletilbedere.

Kultur og religion

Det er ekstremt vigtigt for yazidierne at blive respekteret og anerkendt som folk. Religionen er først kommet til Europa for nylig, men betydningen er lige stor af den grund. Målet med Lamiyas fremtræden er derudover at få hjælp til alle de yazidier, der er på flugt. Det er således også et politisk spørgsmål om basale menneskerettigheder.

Der er trosmæssige ting i den yazidiske måde at leve på - men ikke nogen hellig skrift at henvise til. Det er alt sammen overleveret mundtligt i kraft af små lokalhistorier, der er vævet sammen i et netværk.

Yazidierne lever også efter særlige kulturelle regler. De gifter sig kun med hinanden, og på den måde bevarer de en kultur, hvor alle er af hundrede procent yazidisk afstamning. Derudover praktiserer de pilgrimsrejser, tempelfester, højtider, en nytårsfest og faste - altså religiøse handlinger.

Forholdet til både den yazidiske kultur og religion spiller en stor rolle for Lamiya Bashar:

“Det betyder meget. Vi har aldrig gjort nogen fortræd, og vi gør ikke forskel på mennesker. Men man bliver født ind i kulturen, og det er jeg stolt af at være blevet,” fortæller hun og tilføjer:

“Det handler for mig om at bevare min identitet. Ligesom medlemmer af andre religioner har en identitet, har vi også vores. Og jeg har min for mig selv. Jeg er en del af en kulturel gruppe, og det er det vigtigste.”